Få 10% rabat på vores TUI Collection-oplevelser. Log blot ind eller opret din myTUI-konto for at få koden. Klik her Gælder indtil 31.12.2025
Menu
Cart
Ting at foretage sig i Fuerteventura

Ting at foretage sig i Fuerteventura

Pris (voksen)

Pickup på hotel

Alternativer

Kategorier

Aktivitetssprog

Aktiviteter og udflugter i Fuerteventura.

79 Aktiviteter
Sort by:
Fuerteventura og Tran Tran International Clown Festival – 22.11.2025
Gå ikke glip af
Billetter og arrangementer

Fuerteventura og Tran Tran International Clown Festival – 22.11.2025

På Fuerteventura elsker man at fornøje sig, og den årlige Tran Tran Clown Festival beviser det. Denne internationale begivenhed samler over 40 cirkustrupper, klovne og gøglere fra hele verden med parader, aktiviteter og workshops for alle aldre i programmet. Denne transportservice fører dig ind i hjertet af begivenheden til en dag med kostumer, karneval og karakter.

Gratis afbestilling
Sprog:

es, en 

Fuerteventura på udflugt til gård, huler og landsbyer med frokost
Udflugter & dagsture

Fuerteventura på udflugt til gård, huler og landsbyer med frokost

På denne rundtur kommer vi forbi typiske landsbytorve, ind i smukke koloniale kirker, undersøger havgrotter og lærer om typiske produkter. Mellem de enkelte stop oplever du høje udsigtspunkter med udsigt til Fuerteventuras usædvanligt barske landskab. Det ser måske knastørt ud, men Marta, en af vores dygtige guider, siger: "Der findes 44 forskellige fuglearter på Fuerteventura på trods af manglen på træer. Det er kun fire færre end på den skovklædte ø Madeira".Vi begynder dagen med at lære om et af øens mest kendte produkter på en aloe vera-plantage. Du lærer om, hvordan det er blevet et unikt universalprodukt inden for velvære. Derefter tager vi til Pajara for at se Nuestra Señora de la Regla-kirken og beundre dens Azteker-lignende facade. Marta tilføjer: "Pajara blev engang kåret som den sjettesmukkeste landsby i Spanien. Den emmer af charme". Så kører vi til den lille fiskerby Ajuy på vestkysten, hvor du udforsker den sorte sandstrand og havhulerne i kridtklipperne. Herefter går turen til Betancuaria, hvor der er et stop undervejs for at se ud over de øde bjerge og havet ved udsigtspunktet Las Peñitas. I Betancuria skruer vi tiden tilbage med en mulighed for at se Santa María-kirken - den ældste på De Kanariske Øer - som blev indviet i 1424, eller besøg Det Arkæologiske Museum og se nogle interessante udstillinger. Derefter går turen videre til en familiedrevet restaurant i Valle de Santa Ines, hvor der venter frokost lavet af lokale råvarer. Og som afslutning på dagen besøger vi en gedefarm og smager på lokale oste samt lokale marmelader og honning-romlikør.

Gratis afbestilling
Sprog:

de, en, pl 

Snorkling nær Corralejo
Aktiviteter

Snorkling nær Corralejo

Fuerteventura er et snorkelparadis med dets hvide sand og turkisblå vand. Du følger med en erfaren guide på en snorkeltur om formiddagen, hvor du oplever livet under havoverfladen og ser havabborer, blæksprutter, rokker og mange andre fisk. Hvis du aldrig har prøvet at snorkle før, er det her den perfekte mulighed for at prøve det. Du tager fra dit hotel til dykkercentret, hvor du mødes af en guide, der giver dig en kort gennemgang, hvor du lærer basiskundskaberne om snorkling. Derefter får du dit udstyr og tager ud på Atlanten og begynder på dit undervandsventyr.Guiden viser dig de bedste steder for at opleve det marine liv. Du ser papegøjefisk, jomfrufisk, øglefisk og med lidt held også søheste og englehajer. I det klare vand kommer du til at opleve alle havets farver og kommer tæt på dyrene.

Gratis afbestilling
Sprog:

de, es, en 

Jandia bådtur med delfinkigning på Fuerteventura
Gå ikke glip af
Udflugter & dagsture

Jandia bådtur med delfinkigning på Fuerteventura

Giv ferien ekstra spænding med denne to timer lange bådtur, hvor vi er på udkig efter nogle af havets mest legesyge beboere - delfinerne. Det rolige og varme vand omkring Fuerteventura er ideelt for delfiner, rigt på føde og fuld af liv. Havet her er det perfekte sted at se dem pile gennem bølgerne og optræde med deres naturlige show.Nyd brisen på dækket og hold øjnene åbne efter den første antydning af bevægelse - ofte ser du bare en flygtig skygge eller et glimt af en rygfinne, før en legesyg flok kommer til syne. Hvis du er heldig, får du et utroligt show, når de springer, dykker og ræser gennem vandet ved siden af dig.Du kan endda få øje på delfinunger, der svømmer tæt på deres mødre, og hvis du er rigtig heldig, kan du også se grindehvaler. Og når dine øjne ikke følger vandet, har du Jandias kystlinje at kigge på, mens du læner dig tilbage med en drink og slapper af. Og hvis vejret arter sig, kan du nyde en svømmetur og benytte snorkeludstyret om bord.

Gratis afbestilling
Øjeblikkelig Bekræftelse
Luksus sejltur med Oby-katamaran fra Corralejo
Aktiviteter

Luksus sejltur med Oby-katamaran fra Corralejo

Tag af sted fra Corralejo på Oby, en eksklusiv katamaran, på et uforglemmeligt fire timers krydstogt til Isla de Lobos. Nyd den kanariske sol eller køl af i det azurblå vand med kun 21 gæster og en ægte VIP-oplevelse. Uanset om du dykker ned til et snorkeleventyr eller slapper af på dækket, venter der afslapning og sjov. Med forfriskninger og mad serveret om bord kan du nyde Fuerteventuras fredfyldte skønhed med stil.

Gratis afbestilling
Øjeblikkelig Bekræftelse
Buggy-udflugt på Fuerteventura
Aktiviteter

Buggy-udflugt på Fuerteventura

Fuerteventuras barske terræn og vindblæste stier gør det ideelt til buggy-kørsel. Og denne tur på tre timer er en drøm for adrenalinjunkier. Der bliver også masser af pauser til at slappe lidt af og nyde nogle af øens smukkeste og øde steder på et buggy-eventyr.Vi begynder turen med at navigere gennem rå ørkenlandskaber. Vi sætter farten lidt ned, når vi kører på de snoede sandstier, mens vi efterlader støvskyer i vores kølvand – og er omgivet af de gamle vulkanske kratre. Nyd den betagende udsigt, mens vi kører off-road på udkig efter uberørte steder på Fuerteventura. Derefter går det i fuld galop gennem de bølgende stier hjem.Derudover får du mulighed for at vælge mellem forskellige ruter, så du kan opleve øens skiftende landskab på en spændende og actionfyldt måde. Alt du skal bruge er dit kørekort og lysten til et eventyr.

Gratis afbestilling
Sprog:

de, en, fr 

Acua Water Park Corralejo - billet
Billetter og arrangementer

Acua Water Park Corralejo - billet

Det eneste vandland på Fuerteventura er det perfekte sted til en dag med sjov i solen. Acua Water Park Corralejo er fyldt med attraktioner. Børn og voksne kan plaske rundt i bølgebassiner, boblebade, lazy riversr og endda dykke ned i dybet i Dark Cave. Der er ingen bedre måde at køle af fra middagsheden end i bassiner og rutsjebaner i alle former og størrelser. Børnene har deres eget område, hvor de kan lege sikkert med rutsjebaner i dyreform og svampesprinklere, men hvis du er på udkig efter noget, der kan få adrenalinen til at pumpe gennem dine årer, er der den flerbanede racerbane, hvor du kan nå hastigheder på op til 30 km/t.Der er også en bølgebassin, et sort hul og en kamikaze, hvor du kan teste dine nerver, eller hvis du vil sænke tempoet, er der en hvirvelstrøm og en lazy river. Og for at få ny energi er der selvbetjeningsrestauranter og madboder, der sælger alle former for velsmagende lækkerier.

Gratis afbestilling
Entréudgifter Er Inkluderet
Færge til Gran Canaria & Lanzarote – kun billet
Udflugter & dagsture

Færge til Gran Canaria & Lanzarote – kun billet

Der er en hurtig og bekvem måde at komme over til Lanzarote eller Gran Canaria på. Turen til Lanzarote tager kun omkring 30 minutter og turen til Gran Canaria tager cirka 2 timer. En god mulighed for at opleve en anden kanarisk ø, som du derefter kan udforske i dit eget tempo.For at komme til Playa Blanca på Lanzarote sejler du fra Corralejo på det nordlige Fuerteventur, mans turen til Gran Canaria sker fra Morro Jable i syd. Færgerne er modene og tilbyder eh hurtig forbindelse med øerne. Færgene har også en solterrasse, så du kan nyde panoramaudsigten, mens du krydser havet. Der er en snackbar om bord, hvis du får lyst til et eller andet.Og når du kommer i land, kan du tage på opdagelse på øen i dit eget tempo. Med en del afgange hver dag, kan du tilbringe en dag på en anden kanarisk ø.

Gratis afbestilling
Øjeblikkelig Bekræftelse
Corralejo med ekspres busservice
Udflugter & dagsture

Corralejo med ekspres busservice

Corralejo er det nordlige Fuerteventuras centrum og et af øens mest spændende steder. Her finder du det meste – uanset om du er på udkig efter shopping, seværdigheder eller hyggelige caféer. Bor du på den sydlige del af øen, er Corralejo Express-bussen en smidig måde at komme dertil på. Du bliver sat af og har derefter tid til at udforske byen på egen hånd og i dit eget tempo.Pastelfarvede huse ligger langs havnefronten, og fiskerbåde ligger spredt langs strandene. Og kun et kvarters gang fra havnen finder du noget af Fuerteventuras bedste shopping med masser af håndlavede kunsthåndværk og lokale produkter. Lige uden for byen kan du opleve Corralejos store sandklitter – et naturreservat med en 9 km lang kyststrækning.Se surferne, mens du går langs stranden, eller fiskerne, når de kommer ind i havnen med dagens fangst. Du kan også smage fangsten på en af de mange fiskerestauranter, mens du nyder udsigten over øerne Lobos og Lanzarote i Bocayna-strædet.

Gratis afbestilling
Øjeblikkelig Bekræftelse
Fuerteventura på rundtur til landsbyer
Udflugter & dagsture

Fuerteventura på rundtur til landsbyer

Fuerteventura er en sjælden perle, og der er masser at se og foretage sig, i afslappende og fredelige omgivelser. På denne dagstur til centrum af øen udforsker vi den historiske by Betancuria og fiskerbyen Ajuy. Vi besøger også steder som en aloe vera plantage og en bondegård.Ombord i den komfortable minibus, er det første stop en aloe vera-plantage. Og på en gård skal vi smage på olivenolie. Næste punkt på dagsordenen er det polkaprikkede maurisk-influerede fyrtårn med udsigt over Las Playitas-strandenNår vi kommer til Ajuy, kan du nyde udsigten fra de hvide kalklipper over den sorte strand og fiskerbådene. Senere tager vi på en naturskøn tur gennem bjergene til den koloniale by Betancuria. Her ser vi St. Mary's-kirken og nyder en ostesmagning på en nærliggende gedefarm, inden vi afrunder dagen med et besøg på ostemuseet i Antigua.

Gratis afbestilling
Sprog:

de, en 

Sejltur ombord Magic-katamaran ved Fuerteventura
Gå ikke glip af
Udflugter & dagsture

Sejltur ombord Magic-katamaran ved Fuerteventura

At sejle langs den smukke kystlinje og nyde en lækker frokost er den formel, der gør denne katamarantur så magisk. Som prikken over i'et er der også et stop for at svømme. Og med lidt held kan du endda få øje på delfiner og grindehvaler, der leger i bølgerne. Det er det, ferie handler om.Opdagelsesrejsen begynder i det øjeblik, du træder om bord og bliver mødt af den venlige besætning. Når sejlene fanger vinden, sejler vi sydpå på udkig efter legesyge delfiner og mægtige grindehvaler, som elsker disse varme og indbydende farvande. Midtvejs kaster din skipper anker nær de afsondrede strande i Jandia. Her kan du dyppe tæerne i det indbydende vand eller bare slappe af på dækket og slikke sol. Der bliver serveret en lækker frokost om bord sammen med nogle forfriskende drinks. Dette er den perfekte måde at runde en dag med sol, hav og sejl af på.

Gratis afbestilling
Øjeblikkelig Bekræftelse
Lanzarote vulkan-rundtur
Udflugter & dagsture

Lanzarote vulkan-rundtur

Hvis himlen ikke var blå på Lanzarote, ville du tro at du var på månen eller Mars. De er begge lidt langt væk, men Lanzarote ligger kun en halv times sejlads fra Fuerteventura, hvilket er kort tid for at rejse til en verdenskendt oplevelse. Vi besøger Timanfaya Nationalpark, El Golfo og en vingård - det hele på en dag.Efter en tidlig afhentning tager vi til havnen for at stige ombord på en færge til Playa Blanca. Vi starter med et besøg i Timanfaya Nationalpark, der er hjemsted for en tredjedel af øens 100 vulkaner. Vi beundrer det ejendommelige landskab med fantastiske former i nuancerne bordeauxrød, rød, grå og sort. Vi ser også et par naturfænomener, der skyldes den geotermiske jord under os.Fra parkens udkant ved kysten kører vi til El Golfo for at se den grønne lagune, der ligger bag en sort strand og de nærliggende Hervideros-klipper. De blev dannet af smeltet lava, der løb ud i havet. Der vil være et stop, hvor vi lærer alt om fordelene ved aloe vera, og vi afslutter dagen med vinsmagning i La Geria.

Gratis afbestilling
Sprog:

de, es, en 

Hvad at foretage sig på Fuerteventura

Med over 300 km kystlinje er de spektakulære hvide sandstrande og det turkisblå vand en af Fuerteventuras store attraktioner. Men dette kanariske paradis vil også overraske sine besøgende med dens utrolige naturlandskaber og små landsbyer, der er gennemsyret af historie. Fuerteventura er en populær destination for kitesurfing- og windsurfing på grund af de stærke vinde, der blæser visse steder på øen. Læs mere for at opdage de bedste aktiviteter på Fuerteventura. Seks uforglemmelige aktiviteter og udflugter på Fuerteventura 1. Opdag øens maleriske landsbyer

Fuerteventura har ikke kun himmelske strande. Øen er også spækket med iøjnefaldende landsbyer, der venter på at blive udforsket. Far vild i det historiske centrum af Betancuria, den gamle hovedstad på Fuerteventura, og beundre det elegante gotisk-normanniske kloster. Tag videre til Ajuy, en slumrende fiskerlandsby, der er berømt for sine imponerende havgrotter, og Pájara, der er kendt for sin hvidkalkede kirke Nuestra Señora de Regla.

2. Udforsk Fuerteventuras vulkanske landskaber i en firehjulstrækker

Dem, der sætter pris på udendørseventyr, vil elske at køre offroad gennem øens imponerende naturlandskaber. Der er mange muligheder, så du kan vælge den rute, der interesserer dig mest. Ture ved solnedgang gennem Jandía og Cofete er ideelle til at opdage månelandskabet omkring Pico de la Zarza. Sørg for at hoppe ombord på en oplevelsesrig tur med firehjulstrækker og kør gennem det vulkanske område Bayuyo - en oplevelse, der varmt kan anbefales.

3. Sæt sejl til øen Lobos

Kun 15 minutters sejltur fra den nordlige del af Fuerteventura ligger øen Lobos, som er en af de mest populære destinationer for en dagstur. Denne lille ø på blot 4,5 kvadratkilometer er en uberørt naturpark. Hvis du kan lide at gå gennem maleriske omgivelser, er øens vandrerute et godt sted at beundre det utrolige vulkanske landskab til fods. Vandsportsentusiaster kan udforske det omkringliggende krystalklare vand på en snorkeltur, mens La Concha-stranden er ideel til afslapning og solbadning.

4. Lær Jandía og Corralejos naturparker at kende

Disse to parker er et godt eksempel på Fuerteventuras naturlige rigdom. Tag på en rundtur i Corralejos naturpark og bliv forundret over det store område med sandklitter, der strækker sig foran dine øjne. Helt anderledes er det i parkens sydlige del, hvor de røde bjerge danner baggrund for det vulkanske landskab, der er farvet med okker og rødlige farvetoner. Jandías naturpark ligger på den allersydligste del af øen. Ud over de spektakulære strande tiltrækker parken besøgende fra alle slags besøgende grundet den enorme variation af naturlandskaber og den afsidesliggende Villa Winter.

5. Tag på en tur til Lanzarote

Få mest muligt ud af dit ophold på Fuerteventura, og besøg en anden kanarisk ø: Lanzarote, som ligger ca. en halv time med båd. En værdsat aktivitet på denne naboø er at udforske Timanfaya Nationalpark. De utrolige klippeformationer og de rødlige og orange toner i landskabet får besøgende til at føle, at de er blevet transporteret til det ydre rum. Vinområdet La Geria og Jameos del Agua er også et steder, man bare må se.

6. Hav det sjovt i Acua Water Park Corralejo

Acua Water Park Corralejo er det eneste vandland på Fuerteventura og en topattraktion, der er ideel til en familiedag. På dette 25.000 m2 store område er der attraktioner for enhver smag, fra spændingsfyldte rutsjebaner til et sjovt bølgebassin, hvor både unge som gamle kan nyde en hel dag med sjov. Hvis du ikke vil have besværet med at komme til parken, kan du vælge billet+transport.

Planlæg din tur til Fuerteventura

Hvornår er det bedst at besøge til Fuerteventura?

Takket være det unikke klima er Fuerteventura en fremragende feriedestination hele året rundt. Selv i de koldeste måneder (januar og februar) ligger temperaturen mellem 15 °C og 22 °C. Det er derfor, det er en ret populær destination om vinteren, især i juleperioden. Klimaet er også stærkt påvirket af passatvindene, især i forårs- og sommermånederne. Denne periode er ideel til windsurfing og kitesurfing. Højsæsonen er i juli og august, så hvis du ikke vil give afkald på stranden, men foretrækker at undgå menneskemængderne, kan du overveje at rejse til Fuerteventura i maj og juni eller i september, oktober og november.

Hvor mange dage skal du bruge på Fuerteventura?

For at få mest muligt ud af din ferie på Fuerteventura bør du helst blive 5 til 7 dage. På den måde har du tid til at udforske øens naturparker, de utrolige vulkanske landskaber og tage på en eventyrlig udflugt. Glem ikke, at øen Lobos og Lanzarote kun er et stenkast væk! Hvis du kan lide vandsport, især windsurfing eller kitesurfing, vil du føle dig hjemme på Fuerteventura, og du får måske lyst til at blive et par dage længere.

Hvor ligger Fuerteventuras bedste strande?

Fuerteventuras kystlinjer byder på en række meget forskellige strande, med muligheder for enhver smag. At vælge de bedste strande på øen er en kompliceret opgave, men Cofete-stranden og Sotavento-stranden fortjener uden tvivl et besøg. Førstnævnte er en spektakulær 12 km lang vild strand, der ligger på den nordlige del af Jandia-halvøen, mens sidstnævnte er en enormt område med hvidt sand badet i lavt vand, ideelt for nybegyndere i windsurfing. La Concha-stranden, meget tæt på fiskerlandsbyen El Cotillo, byder på et roligt og smukt miljø, mens Playa del Castillo, i Caleta de Fuste, også er et fantastisk sted.

Ofte stillede spørgsmål om Fuerteventura